Du er her Home Kørekort Kørekort til Personbil

Kørekort til Personbil

Lovkrav for at få kørekort til personbil:

For et få kørekort til personbil skal du som minimum gennemgå 29 lektioner i teorilokalet. 8 lektioner i færdselsrelateret førstehjælp, 4 lektioner i kørsel på manøvrebane, 4 lektioner i kørsel på køreteknisk anlæg (glatbane), 16 lektioner i kørsel på vej samt en køreprøve. Du må påbegynde undervisningen ca. 3 måneder før du fylder 17 år.

Regler for ledsagerkørsel:

  • 17 årige trafikanter skal ledsages af en person, som er mindst 30 år gammel, med mindst 10 års erfaring som trafikant.
  • Ledsageren må ikke have fået hverken betinget eller ubetinget frakendt sit kørekort  de seneste 10 år
  • Ledsageren skal selv være i stand til at overtage kørslen hvis dette skulle blive nødvendigt.
  • Du skal være opmærksom på at du først må køre uden ledsager når du fylder 18 år.

Hvis du ikke ønsker at bruge ledsagerkørsel vil vi klart anbefale at du venter med at tage kørekortet til du bliver 18 år.

Hvor foregår undervisningen:

Teoriundervisningen foregår på vores center på Elsøvej 10. Banekørsel foregår på vores egen baneanlæg. De praktiske kørelektioner foregår i Nykøbing. Undervisningstiden for at erhverve kørekort til personbil er ca. 2 måneder.

Hvornår foregår undervisningen:

Der er teoriundervisning en gang om ugen på den ugedag dit teorihold starter fra kl.16 – 18.15. Undervisningsforløbet er på 9 uger. Kørelektionerne afvikles på hverdage mellem kl. 7.00 og 21.00 samt på lørdage mellem 7.00 og 12.00

Kørekort med automatgear:

Det er nu blevet muligt at tage kørekort til bil med automatgear. Du skal være opmærksom på at du så kun må køre i biler med automatgear og at du skal til en ny køreprøve hvis du ønsker dette ændret til at du må køre i biler med manuelt gearskifte.

Fordelen ved at køre med automatgear er at du bedre kan koncentrere dig om trafikken da der ikke skal laves gearskifte, dette vil i langt de fleste tilfælde bevirke at du ikke får behov for ekstra kørelektioner ud over de 16 der er lovbefalet idet erfaringen viser at dem der har behov for ekstra lektioner i lang de fleste tilfælde skyldes besvær med at betjene bilen.

En bil med automatgear er i færdselsloven en bil uden koblingspedal

Elever med særlig behov:

Vi har stor erfaring med undervisning af elever med særlig behov på grund af: Sprog, fysiske problemer, psykiske problemer eller indlæringsvanskeligheder. Til disse elever sammensætter vi et specielt undervisningsforløb der er tilpasset elevens behov i samarbejde med forældre og/eller institutioner.

Hvad koster det:

De fleste køreskoler giver en fast pris på lovpakken, dette er ikke en pris på kørekortet idet lovpakken ikke indeholder prøvegebyr til staten, førstehjælp og eventuelt ekstra køretimer.

Lovpakken koster 14.500,-
Førstehjælp koster 550,-
Prøvegebyr til staten koster 600,-
Ekstra køretimer 550,-

Hvordan betaler du:

Du kan betale dit kørekort på 3 forskellige måder:

  1. Vores normale betalingsmetode, hvor du betaler 4.000,- når du starter, 5.000,- når du har kørt 10 køretimer, og restbeløbet på 6.600,- inden køreprøven.
  2. Vi aftaler at du betaler hele beløbet på 15.600,- lige før køreprøven.
  3. For elever vi overtager fra andre køreskoler, skal du ved overtagelsen have afregnet med den gamle køreskole, hvorefter du hos os kun betaler for det aktuelle timeforbrug, du skal altså ikke starte forfra, men kan fortsætte derfra, hvor du er kommet i dit uddannelsesforløb.

Hvis du ikke ønsker betalingsmetode a. skal dette være aftalt ved kursusstart.

Kursusprogram:

Vi sender et komplet kursusprogram til dig efter at vi har modtaget din tilmelding.

Teorihold til personbil:

Tilmelding: Ring 40 35 40 69 eller tilmeld dig her på siden

Teorihold Tidspunkt
6/8 2019booket
2/9 2019booket
2/10 2019booket
5/11 2019booket
2/12 2019booket
8/1 202016.30- 18.45
4/2 202016.30 - 18.45
2/3 202016.30- 18.45
8/4 202016.30 - 18.45
5/5 202016.30 - 18.45
15/6 202016.30 - 18.45
5/8 202016.30- 18.45

 

Tilmeld dig holdet her!

Hvilket kørekort ønsker du at tage? og hvornår vil du starte?

Når vi har modtaget din tilmelding sender vi komplet kursusprogram.

Please wait...

Vi tilbyder følgende